fbpx

Parkerings-info

Parkering på Frederiksberg

Den 1. januar 2020 kommer der nye parkeringsregler på Frederiksberg. Se her hvad de nye regler betyder for dig.

Ændringen af reglerne medfører, at du fra den 1. januar 2020 ikke længere skal bruge din bils parkeringsskive i samme omfang som før.
I stedet skal du registrere din parkering digitalt via parkerings-apps, parkeringsautomater eller have en parkeringslicens. P-skiven skal kun i brug på steder med tidsbegrænset parkering. Det kan for eksempel være på de strækninger, hvor du kun må holde i 30 minutter eller 1 time.

Du skal betale fra det tidspunkt, hvor du parkerer bilen. De to første timer betaler du nul kroner for. Det gælder alle hverdage mellem klokken 07.00 og klokken 24.00 og på lørdage mellem klokken 07.00 og klokken 17.00.

Det koster ikke noget at parkere uden for dette tidsrum og på søn- og helligdage. Du kan se en oversigt over betalingsfri helligdage her  www.frederiksberg.dk/parkeringsbillet

Du kan fortsat købe parkeringsbillet via en af de 5 parkerings-apps, ved en af forhandlerne i byen, i en af parkeringsautomaterne eller på Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Her kan du se et kort over vores automater og forhandler www.frederiksberg.dk/parkeringsbillet

Billetpriser per 1. januar 2020
1 time  0 kroner
2 timer  0 kroner
3 timer 15 kroner
4 timer 35 kroner
5 timer 60 kroner
6 timer 85 kroner

Dagsbillet max 90 kroner

Hvis du parkerer flere gange på Frederiksberg, vil din betaling starte, hvor du sidst sluttede. Har du eksempelvis brugt én times gratis betalt parkering, vil du ved næste parkering, have en gratis time betaling tilbage, hvorefter du skal betale for den 3 time.

I en overgangsperiode vil bilister, der overtræder reglerne første gang, få en påmindelse frem for en p-afgift. Overgangsperioden løber fra 1. januar – 30. juni 2020 og skal være med til at udbrede kendskabet til de ændrede parkeringsregler.